Kom med, når vi byder indenfor i Vilhelm Lauritzens fredede terminal i Københavns Lufthavn. Vi har fået mulighed for at besøge den ikoniske bygning, der blev opført i 1939 og var Københavns Lufthavns første terminal. Terminalen blev i sensommeren 1999 flyttet til sin nuværende placering.
Arkitekt Vilhelm Lauritzens lufthavnsterminal fra 1939 anses for et hovedværk i den nordiske funktionalisme og internationale modernisme. Terminalen var Københavns Lufthavns første egentlige passagerterminal, der var i brug fra 1939 til indvielsen af den nuværende Terminal 2 i 1960.
Terminalen blev i sensommeren 1999 flyttet til den sydvestlige del af lufthavnen ved Maglebylille. I 2000 genåbnede terminalen i sin oprindelige skikkelse og er i dag fredet og benyttes bl.a. til modtagelse af særlige gæster i lufthavnen som f.eks. statsoverhoveder.
Hør VIP-afdelingen fortælle om bygningens fantastiske historie, anvendelse og om, hvad der sker, når mennesker går sammen om at bevare.
I 1999 lå den gamle terminal i vejen for lufthavnens udbygningsplaner. Terminalen var blevet erklæret for bevaringsværdig, så derfor valgte man den spektakulære løsning at flytte terminalen til et hjørne af lufthavnsarealet.
På glædeligt gensyn
Danish Club