Tivoli Jazzpris 2026
En hyldest til de udøvende jazzmusikere
Til Tivoli Jazzpris hyldes musikerne på den danske jazzscene. En række priser med tilhørende legater skal uddeles, og hver prismodtager kan opleves live i samspil med et jazzorkester sammensat til lejligheden og anført af Tivolis kapelmester Peter Jensen.
Priserne og prismodtagerne blive afsløret senere. Det bliver med garanti en unik aften i Glassalen, hvor jazzmusikken hyldes og fejres i fantastiske omgivelser.
Naya Buric vender tilbage som vært
Naya Buric vender stærkt tilbage som vært for Tivoli Jazzpris for tredje gang. Naya har en evne til bringe jazz levende ud over scenekanten med hendes fængslende fortællinger om musikken og prismodtagerne.
Naya Buric, der i dag er musikchef og radiovært på DR P8, har cementeret sin position som en af Danmarks mest markante jazzformidlere. Hendes evner som vært og formidler har blandt andet udmøntet sig i den prisvindende podcast "Uden Sidestykke", der ved Prix Audio blev kåret som Årets Musikprogram.
Om Tivoli Jazzpris
Tivoli Jazzpris har været uddelt som en enkeltpris årligt siden 2020. Siden 2023 har Tivoli samarbejdet med JazzDanmark, hvor der er blevet uddelt en større vifte af priser.
JazzDanmark er en non-profit genreorganisation, der arbejder for at fremme kendskabet til jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. De støttes af Statens Kunstfond og private fonde.
Læs mere om koncerten her