Russian Circles er et amerikansk post-metal band baseret i Chicago, Illinois. Bandet blev oprindeligt dannet af barndomsvennerne Mike Sullivan og Dave Turncrantz efter at deres tidligere musikalske projekter opløstes. Efter at have skilt sig fra deres oprindelige bassist Colin DeKuiper i 2007 blev trioen komplet med tilføjelsen af Brian Cook. Bandet har opnået bred anerkendelse baseret på en række kritikerroste album og omfattende international turnévirksomhed. Deres navn stammer fra en øvelse brugt i ishockey, en sport Sullivan og Turncrantz voksede op med at spille i deres oprindelige hjemby St. Louis.
Russian Circles blev dannet sent i 2004 af guitarist Mike Sullivan og bassist Colin DeKuiper (begge tidligere medlemmer af det instrumentale band Dakota/Dakota). De rekrutterede hurtigt trommeslageren Dave Turncrantz, tidligere medlem af St. Louis-bandet Riddle of Steel.
I efteråret 2007 blev det annonceret, at bandet havde skilt sig af med Colin DeKuiper. Som følge heraf blev bassporene på deres andet album, kaldet Station, håndteret af den tidligere bassist i Botch/These Arms Are Snakes, Brian Cook, som derefter permanent blev medlem af bandet. Gruppens tredje fuldlængde album, Geneva, blev udgivet den 20. oktober 2009 og nåede nummer 24 på Billboard Heatseekers hitlisten.
I 2011 underskrev Russian Circles kontrakt med Sargent House, der tidligere kun havde udgivet bandets albums på limited edition vinyl. Deres fjerde studiealbum Empros blev udgivet den 25. oktober 2011. En turné med Deafheaven fulgte efter udgivelsen. I maj 2013 begyndte gruppen at indspille deres femte studiealbum, produceret af Brandon Curtis. Memorial blev udgivet ved udgangen af oktober 2013 og indeholdt en gæsteoptræden af Chelsea Wolfe. Sammen begav de sig ud på en co-headlining UK/Europa-turné om efteråret.
Russian Circles udgav deres sjette studiealbum Guidance den 5. august 2016 via Sargent House. Albummet blev produceret af Kurt Ballou fra Converge. Den 1. august 2019 udgav de deres syvende studiealbum, Blood Year, indspillet i GodCity Studio i Salem og Steve Albini's Electrical Audio Studio i Chicago og igen produceret af Kurt Ballou.
Bandets ottende album Gnosis blev udgivet den 19. august 2022 via Sargent House. Det blev indspillet og mastret af Kurt Ballou.