I 2013 udkom Allan Olsen’s seneste studie-udspil, JØWT. Pladen var med sine stærkt lokalt forankrede sange tænkt som en niche-udgivelse, men blev på alle måder dette og så meget andet. JØWT fik ene 5 og 6 -stjernede anmeldelser i landets presse. JØWT, der pt. har høstet både guld, og platin, vendte op og ned på megen selvforståelse, i den danske musik-industri.
I slutningen af 2015 debuterede Olsen som forfatter med første bind af erindringsbogen, Tilfældigt Strejfet. Bogen er en hæsblæsende karusseltur gennem Allan Olsens opvækst I småkår, ungdomsoprør og hans spæde start som sangskriver. Tilfældigt Strejfet fik ved udgivelsen en varm modtagelse i pressen, og var fra starten en bestseller. I 2015 har Olsen nået at afholde en lang forårsturné, en efterårsturné, samt at genindspille CD’en, Sange for Rygere, live – denne gang kun på LP.
Allan Olsen’s live-repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af alskens genrer, fra rock, punk til folk, rap, og a capella. Ingen danske sangskrivere nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen. Efter 19 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Allan Olsen altid garant for et sjældent højt niveau, ved sine optrædender.