Danish Club byder velkommen til en særrundvisning i Aalborg Kloster, hvor du får mulighed for at komme ind bag de tykke mure i et af Nordeuropas bedst bevarede klosteranlæg. Her kan du blandt andet opleve munkenes spisesal, priorens stue og ikke mindst den smukke munkegang og kapitelsalen med enestående kalkmalerier fra 1500-tallet.
Aalborg Klosters næsten 600-årige historie spænder vidt fra Maren Hemmings første Helligåndshus over Helligåndskloster og Stiftshospital til det nuværende kloster med bevarede historiske lokaler og 27 nutidige boliger.
Rundvisningen tager udgangspunkt i to vigtige perioder i klostrets levetid. Nemlig tiden op til Reformationen og tiden under.
Under 2. Verdenskrig, havde Danmarks første modstandsgruppe Churchill Klubben til huse i klostret. Nu har du mulighed for at komme op og se loftet hvor drengene øvede med brugen af skydevåben. Faderen til to af medlemmerne var præst i byens domkirke, Budolfi Kirke og havde derfor embedsbolig i klostret. Turen krydres med et glas mjød.
Aalborg Kloster blev i sin til oprettet som et helligåndshus i 1431. I 1451 blev helligåndshuset optaget i Helligåndsordenen, en katolsk klosterorden oprettet i Montpellier i Frankrig, som havde til formål at tage sig af samfundets svage, skrøbelige og ældre medborgere – samt tage sig af hittebørn.
På glædeligt gensyn til en spændende eftermiddag
Rundviser: Søren Wormslev & Danish Club ambassadør Jylland Anette G. Dalsgaard