Thomas Dybdahl er en af Skandinaviens mest talentfulde sangere og sangskrivere, men det er først og fremmest live, hans lys skinner stærkere end de fleste andres. Således har de danske anmeldere for vane at være yderst rundhåndede, når der kastes stjerner efter en Thomas Dybdahl koncert, som det er sket efter både Vega, Roskilde Festival, Northside Festival og Train, for bare at nævne nogle af de spillesteder og festivaler, der i løbet af de seneste år har haft besøg af ”hele Danmarks yndlingsnordmand”.