Det er med stor begejstring, at vi byde indenfor til en særrundvisning på det unikke Hjerting Badehotel. Glæd dig til en hyggelig eftermiddag med historie, traditioner, rundvisning og en kop kaffe og kage i de stemningsfyldte stuer.
Vi starter med ægte badehotelstemning ved kaffebordet, hvor der serveres en lækker kage. Herefter vil Mie Hyttel, tredje generation i familien bag badehotellet, fortælle om stedets historie og traditioner fra farfarens overtagelse i 1968 til hendes egen overtagelse i 2017.
Efter kaffen tager Mie jer med på en spændende rundvisning på hotellet, hvor I får et unikt indblik i stedets sjæl og udvikling gennem mere end 300 år.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en eftermiddag fyldt med historie, hygge og badehotelstemning!
På glædeligt gensyn
Hjerting Badehotel & Danish Club