Den danske indierock-kvartet Kindsight skaber musik, der kombinerer lyden af 90'ernes alternative rock med skandinavisk pop. Bandet består af Søren Svensson, Anders Prip, Johannes Jacobsen og forsanger Nina Hyldgaard Rasmussen, hvis unikke stemme vækker associationer til Molly Rankin fra Alvvays og Hope Sandoval fra Mazzy Star.
I marts 2022 udgav Kindsight deres længe ventede debutalbum, "Swedish Punk". Albummet modtog meget positive anmeldelser, herunder 5 ud af 6 stjerner i Gaffa DK, samt ordene "Her er alt i alt tale om en storartet debutplade." Også flere internationale medier har lagt mærke til Kindsight. Atwood Magazine skriver blandt andet om debutalbummet: "A stunning record that shines with alternative warmth and wonder, Kindsight’s debut ‘Swedish Punk’ is as catchy as it is impassioned: An energetic and emotive upheaval of soaring indie rock and feverish dream pop that inspires, uplifts, and leaves us truly breathless."
Siden udgivelsen af "Swedish Punk" i foråret har Kindsight turneret i Danmark, Sverige, England og Tyskland. Senest udgav bandet singlen "Love You Baby All the Time" i september 2022.