Bag Guldimund står Asger Nordtorp Pedersen der var sangskriver, bassist og medforsanger på TÅRN’s debutalbum ”Ud Ad Mit Vindue” (2016), og som igennem flere år var medlem af Blaue Blume som bassist og medsangskriver af deres seneste album ”Bell of Wool” (2019) samt EP'en 'Sobs (2017). Han har nu helliget sit virke til Guldimund, der oprindeligt tog sin begyndelse i 2016. Som navnet antyder, trækkes der hos Guldimund tråde til den danske sangskat. Asger sang som barn i drengekor, og hans indie-folkede univers har en umiskendelig skandinavisk tone.