Jeg voksede op med mobning, mindreværd og følelsen af aldrig rigtig at høre til. Som ung fandt jeg et fællesskab på Christiania, hvor jeg for første gang følte mig som en del af noget. Men det krævede også noget af mig: Jeg skulle være hård og gøre ting, jeg aldrig havde forestillet mig, jeg var i stand til. Det var et råt miljø.
Jeg mødte en fyr fra rockermiljøet– et afgørende møde i mit liv. Han beskyttede mig, byggede mig op, men åbnede også døren til en verden med salg af hash og amfetamin. Jeg blev en stor mand, jeg var the shit og havde kontakterne i orden.
Kort tid senere mødte jeg en anden mand, han præsenterede mig til heroin, og det sendte mig ud i et heroinmisbrug, der kom til at vare de næste 20 år.
Jeg har været i behandling omkring 20 gange, og på min tur fortæller jeg om det danske behandlingssystem– hvad jeg har oplevet virker, og hvad der ikke gør. Jeg har været clean af flere omgange og endda selv været behandler, så jeg kender systemet fra begge sider.
Når man lever med afhængighed, lærer man at retfærdiggøre sine handlinger: “Jeg må godt i dag, fordi jeg er ked af det. Jeg må godt i dag, fordi jeg er glad.” Afhængigheden skubber rationaliteten til side, flytter ens grænser og skræmmer langsomt de mennesker væk, man elsker allermest.
