Harley Edward Streten er født i 1991 og er måske bedre kendt under sit kunstnernavn Flume. Han er en australsk producer, musiker og dj. Hans selvbetitlede debutalbum Flume, udkom i 2012 og modtog rosende ord fra anmelderne og indtil videre har solgt nok til to platinplader.
Flume siges at være en pioner inden for genren 'future bass.' Hans andet album "Skin" fra 2016 modtog en Grammy Award for bedste Dance/Electronic Album. Han er ekstremt anerkendt inden for musikbranchen, og har bl.a. arbejdet med kunstnere som Sam Smith, Disclosure, Lorde, og Arcade Fire m.fl. Flume arbejder altså inden for den elektroniske genre, og hans musik er ofte ret kompleks og atmosfærisk. Nogle af hans mest kendte sange er "Never Be Like You", "Say it", "Drop the Game" og et Remix af sangen "You & Me."
Harley Streten begyndte at producere musik som 13-årig. I 2010 producerede han house-musik under navnet HEDS, og året efter blev han opdaget af det australske pladeselskab Future Classic, som skyndte sig at skrive kontrakt med producertalentet.
På debutpladen medvirkede gæster som Moon Holiday, Chet Faker og T.Shirt, og sangene fra debuten kommer sikkert til at præge sætlisten til juni, hvor Flume også er på plakaten til årets NorthSide Festival. Men når han gæster Falconer Salen til november, kan man se frem til at høre helt nye numre fra Harley Streten’s hånd. I løbet af i år udkommer nemlig debutopfølgeren ”Skin”, hvorpå man blandt andet vil kunne finde hittet ”Never Be Like You”, som også har været P3s Uundgåelige tidligere på året. Gæstelisten på ”Skin” er yderst imponerende, og blandt samarbejdspartnerne på pladen er blandt andre Beck, Raekwon, Kai, Vic Menson, Tove Lo, Little Dragon og AlunaGeorge.
Her på siden kan du finde fremtidige koncerter med Flume og købe dine billetter her hos Billetlugen, så snart han har et arrangement i Danmark.