Backstreet Boys er verdens største og bedst sælgende boyband i historien. Med utallige hitsingler i bagagen og over 130 millioner album solgt på verdensplan, er de nogen af de få der har haft alle deres album liggende i top 10 på den amerikanske hitliste Billboard 200.
I 1996 udkom deres første og selvbetitlede album Backstreet Boys og med hits som ’Get Down’, ’We've Got It Going On’ og ’Quit Playing Games (With My Heart)’ opnåede Backstreet Boys lynhurtigt popstjernestatus. Året efter fulgte albummet Backstreets Back og berømmelsen steg hurtigt til nye højder, og en eksploderende stor fanskare over hele verden fulgte med.
Backstreet Boys har en lang række megahits bag sig der blandt andet tæller ’I Want It That Way’, ’Everybody’, ’As Long As You Love Me’ og ’Quit Playing Games’. Det har givet dem talrige platincertificeringer og bandets 3. album Millenium er et af de bedst sælgende albums i verden med over 40 millioner eksemplarer, hvilket gør Backstreet Boys til det bedst sælgende boyband i historien.