I 1994, midt imellem rasende grunge og arrogant britpop, mødtes sangeren Bjørn Fjæstad, guitaristen David Kampmann og pianisten Henrik Sten Melander i deres søgen efter deres egen musikalske identitet med inspirationer fra den europæiske musikhistorie. Med deres særegne tekstunivers og ekspressive udtryk ramte de efterfølgende plet i første hug med deres debutalbum "Sensorama", der ifølge Gaffa´s 6 stjernede anmeldelse "udfordrede alle musikalske opdagelsesrejsende". Inspireret af bl.a. Kurt Weill og datidens depression i Europa, byggede Baal deres univers op omkring de små skæve eksistenser, pakket ind i en unikt stort lydbillede med store armbevægelser. Et album, der solgte 20.000 eksemplarer og bl.a. blev nomineret til 3 Grammy´er.
Men på det efterfølgende album "Karaoke" gik Baal imidlertid elektronisk. Et dristigt stilskift efter det store monumentale rockopus! De fik dog igen hele anmelderstaben til at lægge sig ned med 5 stjernede anmeldelser over hele linien og modtog samme år en Grammy, og i bakspejlet må man bøje sig for at bandet altid har gået deres helt egne veje. På 3. album "Funtex" skulle der igen afprøves nye musikalske landskaber, og med de efterfølgende udgivelser, senest på Universal Music, fandt bandet atter rockformlen og turnérede Danmark rundt en del med efterfølgende gode anmeldelser og airplay, senest med singlen "Copenhagen Street Lights". Baal har sin helt egen plads i dansk rockhistorie, og deres storladne, teatralske stil har også medført at Bjørn Fjæstad har videreført sine skills i teater- og filmverdenen. Han har de senere år erobret de skrå brædder på teatre i bl.a. Danmark, Norge og England, og teaterpublikummet er de senere år blevet forkælet med en af de helt store stemmer herhjemme.
