Hjælp og Kontakt
Gebyrer
Når du køber billetter hos Billetlugen, vil du opleve, at der bliver lagt gebyrer på dit billetkøb.
Billetlugen bestræber sig altid på, at det både er nemt og billigt at købe billetter og tilbyder tillige personlig betjening til de kunder, der ønsker det. Billetlugen lever af at formidle billetter mellem promotorer (teatre, spillesteder, stadions m.m.) og de kunder, der gerne vil købe en billet. Billetlugens eneste omsætning kommer fra de gebyrer, der er forbundet med køb af billetter via Billetlugen.
Hele billettens pris går til arrangøren, ligesom det er arrangøren, der fastsætter billettens pris.
Billetkøbet pålægges et eller flere af følgende gebyrer:
Køber du billetten i døren ved eventen, vil der blive lagt et ekspeditionsgebyr oveni billetgebyret.
Ordregebyr: Hver bestilling pålægges op til 15,- kr. per bestilling.
Ordregebyret dækker alle Billetlugens tekniske ydelser i forbindelse med billetsalget (billetsystem, hjemmeside, anti fraud m.m.).
Forsendelsesgebyr: 49,- kr. pr. køb betales, hvis du vælger at få billetterne sendt hjem til dig med PostNord. Når vi skal sende billetter til udlandet koster det 99,- kr. i forsendelsesgebyr. Gebyret dækker print, pakning, porto og evt. genudskrift, hvis brevet forsvinder i posten. Ved nogle events kan du også få billetterne pakket ind til gave for 15
,- kr. ekstra.
Ønsker du ikke at betale forsendelsesgebyr, kan du i stedet vælge at få billetterne sendt som Print@Home via e-mail. OBS! I enkelte tilfælde tilbydes denne leveringsmulighed ikke efter ønske fra arrangøren af eventen.
Ekspeditionsgebyr:
Der tillægges et ordregebyr på DKK 30,- hvis du køber billetter via Billetlugens Kundeservice. Ekspeditionsgebyret dækker udgiften til personale og kan undgås hvis billetterne købes online via billetlugen.dk.
Genudskrivningsgebyr:
Hvis du har fået stjålet din billet, er kommet til at vaske den eller har haft andre uheld, som Billetlugen ikke kan stå til ansvar for, koster det 60,- kr. i genudskrivningsgebyr og evt. forsendelsesgebyr at få annulleret den mistede billet, printet og tilsendt en ny.
De samme gebyrer gør sig gældende ved fejl i leveringen, hvor du ikke retter henvendelse til Billetlugens Kundeservice senest syv hverdage efter dit køb. Hvis du venter mere end syv hverdage, betragtes billetten som mistet efter modtagelse, og du skal betale genudskrivningsgebyr m.v. for at få en ny billet.