VEGA præsenterer
Revocation bringer death metal og brutalitet til Lille VEGA
Den 14. april åbner porten til helvede, når Revocation fejrer deres 20-års jubilæum med et besøg i Lille VEGA.
På deres seneste album New Gods, New Masters, der udkom i september sidste år, brager tech death metal-mestrene fra Revocation gennem på ni intense numre, hvor musikalsk kompleksitet og brutalitet går hånd i hånd med et dystopisk tekstunivers.
Albummet kredser om menneskets forhold til teknologi, kunstig intelligens og vores behov for at skabe nye guder.
Revocations musik bevæger sig i krydsfeltet mellem tech death metal og progressiv metal, hvor komplekse rytmer, skæve skalaer og virtuose guitarpassager får lov til at udfolde sig uden at give køb på rendyrket rå aggression.
Om det nye album skriver heavymetal.dk:
"Teknisk og progget death metal er ofte – især den meget introverte og navlepillende slags – blevet kaldt ‘dødsjazz’ i ren og skær spøg. Men her, mine damer og herrer, er den ægte vare. Vaskeægte dødsjazz fra allerøverste hylde. Guf for guitarnørder og alle dem med hang til skæve skalaer."
Der er lagt op til en aften med teknisk finesse, tonstunge riffs og kompromisløs dødsmetal, når Revocation fejrer deres 20-års jubilæum i Lille VEGA den 14. april.
Fakta om koncerten:
Revocation – 20 YEARS OF TORMENT TOUR (US)
Support: Defeated Sanity (DE) + Gorod (FR) + Camosus (SE)
Onsdag den 14. april kl. 18.00 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 230 kr. + gebyr.