Du har nu en helt særlig mulighed for at deltage i en smuk, rolig og nærværende dag på Livø, hvor vi dykker ned i øens historie, de kellerske bygninger og livet på øen – dengang og nu. Det helt særlige ved denne tur er, at vi får lov til at komme ind i udvalgte kellerske bygninger. Hele øen er fredet og der er et sælreservat på øen.
Dagens program
• Afgang fra Rønbjerg Havn: kl. 10.30
Vi starter med en god brunch med smag af Limfjorden – bl.a. Thise-oste, Limfjordens muslinger og Ulla’s hjemmelavede specialiteter.
• Brunch på Livø: kl. 11.15–12.00 - inkl. kaffe, te og juice.
Guidet rundvisning – bygninger, historie og hverdagsliv: kl. 12.00–13.30 - Den lokale guide Anette – som I kender som arrangør i Danish Club – viser rundt på øen. Rundvisningen har især fokus på:
- De klassiske, hvide kellerske bygninger
- At vi som noget særligt får lov at besøge og komme indenfor i nogle af bygningerne
- Tiden hvor Livø var anstalt for mænd
- Hvordan hverdagen var på øen dengang – og hvordan livet ser ud på øen i dag
- Hvorfor øen er fredet, og hvad det betyder for naturen og sælerne omkring Livø.
Tid på egen hånd: kl. 13.30–15.00 - Få tid til selv at gå en tur, se mere på bygningerne udefra, nyde naturen eller bare mærke roen på den lille ø.
• Afgang fra Livø: kl. 15.00
På glædeligt gensyn til en dag med særligt fokus på de kellerske bygninger indefra, historien om anstalten, livet på øen dengang og nu – og den fredede natur og sælerne omkring Livø.
Anette Dalsgaard Danish Club ambassadør