Når popkulturen finder sit orkester
Troldspejlets Monsterkoncert er en enestående livebegivenhed, der bringer to af dansk populærkulturs mest elskede kræfter sammen på samme scene. Jakob Stegelmann er bedst kendt som vært på Troldspejlet, der siden 1989 har været en institution for danske fans af spil, tegneserier og film. Med Troldspejlet har han leveret kulturformidling siden 1989 og formået at sætte emner som computerspil, tegnefilm og science fiction på dagsordenen. Denne aften drejer alting sig dog om noget ganske særligt: monstrene og den musik, der giver dem liv.
Monstermusik med muskler
Jakobs helt eget husorkester, Jakobs Angels, leverer monstermusik i den vildeste, mest hjertebankende og skrækindjagende form med referencer til både rockens, metalens og jazzens verden. Jakobs Angels er et orkester, der er opstået med det formål at spille alle de fantastiske og storslåede temaer fra film-, tv- og spilverden, og der spilles fortolkninger af alt fra de kitschede tegnefilmsintroer til de store symfonier komponeret af nogle af verdens bedste komponister.
Derfor elsker vi at blive bange
Troldspejlets Monsterkoncert er et samlet show, hvor musik og fortælling smelter uløseligt sammen. Stegelmann fortæller os, hvorfor vi elsker monstre: de repræsenterer det uperfekte og er i virkeligheden en perfekt spejling af vores egne skrøbelige egoer. Er du vokset op med Godzilla, King Kong eller Jaws, er dette aftenen, hvor musikken endelig får lov at stå alene i rampelyset og fortælle historien om det, vi aldrig rigtig har kunnet forklare: hvorfor vi elsker at blive bange.