The Entrepreneurs blæser Hotel Cecil omkuld med et brag af en jubilæumskoncert den 5. december
I år er det 10 år siden at The Entrepreneurs udgav deres anmelderroste debut-EP 'Tony Rominger' tilbage i 2016, hvor bandet hurtigt cementerede deres ry som et af landets allerbedste livebands.
Jubilæet fejres med en koncert Hotel Cecil, hvor The Entrepreneurs fremfører hele 'Tony Rominger' samt yderligere en række sange fra bandets bagkatalog.
Vi tør godt garantere et brag af en fest!
'Tony Rominger' blev oprindeligt udsendt på bandet Nelson Cans label Like A Can of Beans Records, som siden nedlagde sig selv, hvilket har betydet, at EP'en i en årrække ikke har været tilgængelig -- men nu, i anledning af 10-året for releasen, bliver de fantastiske sange genudgivet, denne gang med en hjælpende hånd fra The Entrepreneurs' nuværende label, Crunchy Frog.
The Entrepreneurs består af sanger og guitarist Mathias Bertelsen, bassist Anders Hvass og trommeslager og producer Jonas Wetterslev, og de seneste 10 år har taget dem til store scener og festivaler kontinentet over, herunder blandt andet flere omgange forbi Roskilde Festival, Smukfest og SPOT samt bl.a. Reeperbahn Festival og Eurosonic Noorderslag.'Tony Rominger' er blevet spillet flittigt på dansk radio, og modtog - ligesom bandets senere albums 'Noise & Romance' (2019), 'Wrestler' (2021) og 'Sky Forever' (2024) - stor ros både herhjemme og internationalt.
”Det er vildt at tænke på, at 'Tony Rominger' fylder 10 år. At noget, der startede lidt som en intern joke mellem venner om at lave et band, og den første udgivelse skulle opkaldes efter en Schweizisk cykelrytter inden vi overhovedet havde slået den første tone an, skulle udvikle sig til noget så smukt og for os livsdefinerende, er sgu ret utroligt.10 år efter har vi udgivet flere albums og spillet flere og sejere koncerter, end vi på nogen måde kunne have forudset.Vi glæder os til at fejre det sammen med alle, der kunne have lyst til at være med!” – Jonas, Anders & Mathias