Stan Getz
Barnet fra Philadelphia, der erobrede verdensjazzen
Stan Getz, født Stanley Gayetski den 2. februar 1927 i Philadelphia, var en af jazzhistoriens mest indflydelsesrige tenorsaxofonister. Han begyndte sin professionelle musikerkarriere som teenager og arbejdede sig hurtigt frem gennem nogle af tidens store orkestre, herunder dem ledet af Stan Kenton og Benny Goodman, inden han i 1947 blev medlem af Woody Hermans legendariske orkester Second Herd. Her blev han en del af den berømte saxofongruppe Four Brothers, og hans spil på nummeret Early Autumn fra 1948 var med til at etablere ham som en af jazzens store improvisatorer. I 1950'erne var han blandt jazzens mest populære musikere og samarbejdede med en lang række prominente navne, herunder Dizzy Gillespie, Oscar Peterson, Count Basie og Chet Baker.
En klang, verden ikke kunne modstå
Stan Getz var kendt under tilnavnet The Sound, som indfangede essensen af hans varme, lyriske tenorsaxofonklang. Hans spil bevægede sig i spændingsfeltet mellem bebop og cool jazz, men det var især hans rolle i udbredelsen af bossa nova til et internationalt publikum, der cementerede hans plads i musikhistorien. I 1962 indspillede han albummet Jazz Samba med guitaristen Charlie Byrd. Albummet blev en stor kommerciel succes, nåede førstepladsen på den amerikanske Billboard 200-hitliste og solgte over en million eksemplarer. Deres fortolkning af Desafinado blev et hit og indbragte Getz en Grammy for bedste instrumentale jazzoptræden. I 1963 indspillede Getz albummet Getz/Gilberto sammen med den brasilianske guitarist og sanger João Gilberto og komponisten Antônio Carlos Jobim. Albummet udkom i 1964 og vandt blandt andet en Grammy for Årets Album. Det blev et af de mest succesfulde jazzalbum nogensinde, ikke mindst takket være nummeret The Girl from Ipanema, hvor Astrud Gilberto sang vokalen på engelsk. Nummeret vandt en Grammy for Årets indspilning og blev en international klassiker. Getz fortsatte med at udforske nye musikalske retninger og indspillede blandt andet det anmelderroste album Sweet Rain (1967) med pianisten Chick Corea samt Focus (1961), hvor arrangøren Eddie Sauter skabte et særligt musikalsk univers omkring Getz' saxofon. Sidstnævnte betragtede Getz selv som sit personlige yndlingsalbum.
Magi i realtid: Stan Getz på scenen
At opleve Stan Getz live var en oplevelse, der rakte langt ud over et traditionelt jazzshow. Hans evne til at forene teknisk mesterskab med dyb melodisk følsomhed skabte en særlig intimitet, uanset om han spillede i en lille jazzklub eller for et stort publikum. Hans bløde, fyldige og umiddelbart genkendelige klang havde en sjælden evne til at bevæge lytteren. Gennem sin karriere inspirerede Getz generationer af musikere og samarbejdede med en lang række markante navne, herunder Gary Burton, Chick Corea og Tony Williams. Han efterlod sig en musikalsk arv, der strækker sig over mere end fire årtier og afspejler flere afgørende perioder i jazzhistorien. Hans indspilninger har bevaret deres tidløse appel og fortsætter med at introducere nye generationer til jazzens verden.
