Nordens store stjernepianist, Leif Ove Andsnes, besøger Tivoli med et særdeles legesygt og nuanceret program, der indledes med Schumanns poetiske klaverstykker og tager publikum med på en rejse ind i det store koncertflygels mange udtryksmuligheder. Mens Kurtágs finurlige og dybt personlige lege på de sort-hvide tangenter åbner for hele den pianistiske værktøjskasse, er Chopins Mazurkaer og 24 Præludier voldsomt komprimerede i udtryk og virkemidler – med alt fra hjerteskærende smerte til sublim skønhed og svimlende virtuositet.
Program
Robert Schumann (1810-1856): Fire klaverstykker op. 32 (1838-39)
Frédéric Chopin (1810-1849): Fire Mazurkaer
György Kurtág (1926-): Et udvalg fra Játékok (1973- Lege for klaver)
Frédéric Chopin (1810-1849): 24 Præludier, op. 28 (1839)
Udvalgte værker og klaverstykker af Schumann, Chopin og Kurtág.