Der er i øjeblikket ingen events tilgængelige for Pet Shop Boys. Du er velkommen til at tilmelde dig BilletTip, som automatisk informerer dig, så snart der er nyheder om Pet Shop Boys.
Pet Shop Boys er en engelsk popduo bestående af Neil Tennant og Chris Lowe. Musikstilen er pop med mange elementer fra disco, elektronisk musik og ofte med dansevenlige hits. Remixes er en væsentlig bestanddel – både når det gælder singler og hele album. Gruppen har udgivet tre hele remix-album der udelukkende indeholder remixes af tidligere numre, både singler og album-tracks. En række af deres album er desuden genudgivet med en stor mængde remixes som bonustracks. Desuden hænder det også hyppigt at de remixer for andre kunstnere – bl.a. har de remixet for David Bowie og Madonna.
Pet Shop Boys har opnået stor popularitet i bøsse-kredse, og fremstår for mange som et bøsse-ikon på linje med f.eks. Erasure og Village People. Neil Tennant har da også åbent sprunget ud som homoseksuel, og mange tekster har tydelige homoseksuelle referencer. Men lige så mange tekster har heteroseksuelle temaer, og gruppen har da også altid haft lige så stor popularitet i heteroseksuelle kredse. Det danske band Nordstrøm har blandt andet Pet Shop Boys som inspirationskilde.
Din browser undersøtter ikke tredjepartscookies. For at gennemføre køb, er det nødvendigt, at vores cookies gemmes i din browser. Klik venligst nedenfor for at åbne Indkøbskurven i et nyt vindue.