Året var 1995 i Brooklyn da ILL BILL, Goretex og Sabac sammen med DJ Eclipse dannede Non Phixion med hjælp fra MC Serch (3rd Bass), og derefter omskrev hele New Yorks undergrunds hiphophistorie for altid. Efter udgivelse af flere legendariske 12’ere på både Geffen og Madator Records, forsøgte superproduceren Rick Rubin at få bandet til at skrive kontrakt med Warner Brothers i 2000, men i 2002 udgav gruppen i stedet en af de mest legendariske indie-rap albums nogensinde ”The Future Is Now” på deres eget label Uncle Howie Records. I 2006 gik gruppen desværre fra hinanden, og sidenhen udgav gruppens medlemmer diverse solomateriale. ILL BILL er bl.a. medlem af gruppen ”Heavy Metal Kings” sammen med Jedi Mind Tricks frontman Vinnie Paz, og vi kommer med stor sandsynlighed til at opleve Vinnie og Bill fremføre nummeret ”Heavy Metal Kings” på denne historiske aften i Store Vega. En aften hvor vi er garanteret klassiske Non Phixion numre som ”Black Helicopters”, ”Rock Stars”, ”It’s Us” og ”If You Got Love”.