múm kommer til Hotel Cecil med drømmende klange af electronica, post-rock og indie
Med bløde vokaler, glitch-beats og samples, der smelter sammen med både traditionelle og utraditionelle instrumenter, har múm slået sit navn fast siden 1997 med en række storroste udgivelser. Det islandske band blev dannet af Gunnar Örn Tynes og Örvar Smárason, og kort efter sluttede tvillingesøstrene Kristín Anna og Gyða Valtýsdóttir sig til gruppen.
De har også samarbejdet med en bred vifte af kunstnere, herunder Kylie Minogue, Kronos Quartet, Jóhann Jóhannsson, pianisten Hauschka og MDR Symfoniorkesteret i Leipzig.
Den 16. august indtager de Hotel Cecil med drømmende klange af electronica, post-rock og indie