Lord Siva
En anderkendt artist
Lord Siva har længe været anerkendt som et af de stærkeste navne på den danske musikscene, med et stærkt visuelt og musikalsk udtryk og en vokal, der placerer ham i en kategori for sig selv. Han skabte en ny bølge i dansk musik med afsæt i melankolske følelser fra en verden, der ikke altid var let at være i – og med hudløse tekster, der udfordrede den danske musikscene. Han står bag de ikoniske udgivelser 100 og 180, som i 2024 kunne fejre 10-års jubilæum, og er derudover kendt for sange som "Paris", "Solhverv" og "Stjernerne". Disse og mange andre numre har tilsammen sikret Lord Siva over 200 millioner streams på tværs af alle platforme.
Hitmager på den danske scene
I oktober 2025 udgav Lord Siva sit femte studiealbum Unge Vind – en rejse tilbage til barndommens og ungdommens følelser, tvivl og drømme. Et portræt af et liv levet med modstand og håb, og en hyldest til det indre barn, der stadig driver ham fremad. Albummet modtog anerkendende anmeldelser og tæller blandt andet P3's Uundgåelige "California Dreamin'". Nu følger han op med singlen Rodeo, der kombinerer drømmende afrobeatrytmer med store, svære følelser og melder sig på banen som et stærkt bud på et melankolsk sommerhit.
LIve-oplevelser med Lord siva
Lord Siva beviste med sin seneste tour, der rundede de fire største byer og sluttede med en storslået afslutning i et udsolgt Store VEGA, at han er et imponerende live-navn. Hans koncerter byder på en intensitet og nærvær, der gør dem svære at glemme. Nu er han klar med en større koncertrække i efteråret 2026 – en oplagt mulighed for at opleve en af dansk musiks mest vedholdende og genuint begavede kunstnere på scenen.