Kaspar Herbst har slebet standup-sablen i over 10 år – og nu gælder det.
I sit nye show samler han alt det, han har lært gennem et årti på scenen, i en aften fyldt med grin, energi og skæve historier. Publikum kan glæde sig til crowdwork, observationer, selvironi, akavede oplevelser, politik, sex og religion. Med et glimt i øjet og jokes helt ude på kanten leverer Kaspar et show, der med garanti giver en oplevelse fyldt med latter.
Du kender Kaspar Herbst fra blandt andet Zulu Comedy Festival og DM i stand-up. Udover dette har Kaspar Herbst også indtaget internationale scener i Malmö og Göteborg til International Comedians og på forskellige Comedy Clubs i San Francisco, hvor han også gjorde sig bemærket i showet There Goes The Neighbourhood.
Samtidig har han optrådt i nok alle byer i hele Danmark til klubaftener og været en stor del af Comedy Nights on Tour og festivalen HCA i Odense. Kaspar har optrådt og arbejdet sammen med alle store navne indenfor dansk comedy, hvor du også senest har oplevet ham i Comedy Mod Cancer på Bremen Teater. Du kan opleve Kaspar Herbst på hans egen Comedy Club i hjertet af København på Knock Knock Comedy Club, der både tilbyder tema aftener, klubaftener og open mics, hvor du med garanti kan opleve de største inden for comedy.