”DIVA” er en ny dansk musical skrevet og instrueret af Rasmus Mansachs, skaberen af en lang række tidligere danske musical-hits som bl.a. ”Vi maler byen rød: The Musical 1+2” og ”Jack the Ripper: The Musical”. Glæd dig til at komme med om bag kulisserne i film- og teaterbranchen i den hysterisk morsomme, opfindsomme og overraskende musical,
Efter at have tabt Bedste Kvindelige Hovedrolle-prisen ved årets Bodil-uddeling får skuespillerinden Lina Falck et mindre nervesammenbrud, da hun ikke mener, at hun nogensinde vil få den anerkendelse, som hun fortjener – men ud af det blå dukker muligheden op for at kunne få den bærende stjernerolle i den nye og længe ventede storfilm ”Gudinde” af en af Danmarks største (og Oscar-vindende) filminstruktører. Problemet er bare, at tre andre skuespillerinder, der er lige så desperate for berømmelsen og spotlyset, er med i kampen om den eftertragtede hovedrolle. Lad intrigerne og de store diva-nykker begynde…