Copenhagen Historic Grand Prix er dansk motorsports flagskib. CHGP er et racerløb på Bellahøj i København – med action, dramatik, fuld fart og underholdning for hele familien. Det er her vi over en hel weekend i august hvert år fejrer historiske racerbiler og berømte racerkørere, især vores danske ikoner, men også udenlandske stjerner. CHGP er desuden en kulturhistorisk fortælling om racerbilens udvikling fra motorsportens barndom til vor tids innovative el- og hybridbiler. Udover selve racerløbet er der masser af aktivitet på inderkredsen. Firmaarrangementer, udstillinger, bilklubber, tilbehør, restauranter, boghandel samt mad- og drikkeboder– og legeplads til børnene.