En ny stemme med et uortodokst jazzunivers
Trommeslageren Antonio Dayyani (f. 2000) begyndte sin rejse som komponist og bandleder i 2022, og siden har hans dybfølte og uortodokse jazzunivers fundet vej til spillesteder og festivaler i Danmark og Europa samt til jazzradiostationer internationalt. Med en dynamisk fusion af jazz, americana, rock og drømmende melodier bevæger hans musik sig ubesværet mellem det intime og det ekspressive, altid båret af en stærk melodisk bevidsthed og en åben tilgang til improvisation.
Udgivelser og anerkendelse
Dayyanis kompositioner og udgivelser har mødt markant anerkendelse fra både danske og internationale medier. All That kvitterede med ★★★★★☆ og beskrev musikken som “…som et soundtrack til begreberne sammenhængskraft og samhørighed…”, mens UK Vibe gav ★★★★☆ og kaldte den “introspective, stirring, achingly intimate … an absolute treasure…”. På DR P8 Jazz har Julian Svejgaard fremhævet ham som “en eminent melodisnedker”, hvilket understreger hans position som en markant skabende kraft på den yngre danske jazzscene.
Organisme og koncertoplevelsen
Med albummet Organisme præsenterer Antonio Dayyani et musikalsk og poetisk portræt af det sansende, følende menneske. Hans faste sextet demonstrerer, hvordan forskelligheder kan forenes i et samlet, levende udtryk, hvor nærvær, nysgerrighed og kærlighed til musikken er i centrum. Når Antonio Dayyani Sextet indtager scenen forvandles rummet til et stemningsfuldt frirum, hvor publikum inviteres ind i et afslappet, men intenst lydunivers.