Anouar Brahem
Ouderens mester – en rejse fra Tunis til ECM
Anouar Brahem er født i 1957 i Halfaouine-kvarteret i hjertet af Medina i Tunis og begyndte at studere ouderen som tiårig på det tunisiske nationalkonservatorium. Han fortsatte sin uddannelse under den store mester Ali Sriti, og lærte de komplekse, modale maqam-systemer, der udgør rygraden i den klassiske arabiske musik. I Paris i begyndelsen af 1980erne udvidede Brahem sin musikalske horisont ved at samarbejde med koreografen Maurice Béjart og komponisten Gabriel Yared, og han opnåede den prestigefyldte nationale musikpris i Tunis for sit flerkulturelle ensembleprojekt Liqua 85. I 1989 mødte han produceren Manfred Eicher fra det legendariske tyske pladeselskab ECM, og debutalbuddet Barzakh i 1991 indledte et samarbejde, der siden har strakt sig over tre årtier og resulteret i et af verdens mest beundrede diskografier inden for verdensmusik og jazz. Brahem har i den forbindelse optrådt og indspillet med nogle af jazzens absolutte stjerner, herunder saxofonisten John Surman, bassisten Dave Holland, trommeslageren Jack DeJohnette og pianisten Richard Galliano.
Der hvor arabisk tradition møder moderne jazz
Anouar Brahems musik er et sjældent møde mellem den arabiske oud-traditions årtusindgamle maqam-skalaer og nutidig jazz samt europæisk kammermusik. Hans diskografi på ECM tæller tidløse albums som Thimar (1998), Le Pas Du Chat Noir (2002), The Astounding Eyes of Rita (2009), Blue Maqams (2017) og det seneste After the Last Sky (2025), der er indspillet med cellist Anja Lechner, pianist Django Bates og bassist Dave Holland. Sidstnævnte album modtog "Jazz Recording of the Year" ved Presto Music Awards i Storbritannien og markerer første gang, Brahem inddrager cello i sit ensemblemusik. Gennem karrieren har han høstet en imponerende række internationale priser, herunder Echo Jazz Award for "Bedste internationale musiker" i Tyskland, Edison Award i Holland og De Klara's Classical Music Award for Blue Maqams i Belgien. Hans musik er svær at sætte i bås: den er hverken ren jazz, ren klassisk arabisk musik eller ren kammermusik, men noget ganske eget, der med sin drømmende og melankolske kvalitet appellerer til et bredt, kulturelt nysgerrigt publikum.
Ro, dybde og intensitet på samme tid
At overvære Anouar Brahem live er at træde ind i et lydrum, der er både intimt og vidtrækkende på samme tid. Koncertanmeldere beskriver oplevelsen som "kontemplativ og berigende, ganske enkelt sublim", og hans quartets evne til at skabe atmosfærisk dybde i store koncertsale har gjort ham til et tilbagevendende navn på Europas fineste scener, fra Philharmonie de Paris til Barbican i London. Han turnerer i øjeblikket Europa rundt med sit "After the Last Sky"-program med Anja Lechner, Django Bates og Mats Eilertsen og har forestillinger planlagt helt frem i efteråret 2026. Hans liveshow er en særegen ro midt i al sin intensitet, hvor ouderens klang, cellostrengens bue og pianets harmonier væver sig sammen til noget, der føles nødvendigt og sandt. For den dansker, der søger en koncertoplevelse hævet over det overfladiske og ind i noget varigt, er et møde med Anouar Brahem en aften, man bærer med sig længe.
