Teater & Musical

PIAF! THE SHOW – HYMNE À LA MÔME kommer til Danmark!

13.05.2026 Skrevet af Marie H.

Efter at have begejstret mere end to millioner publikummer verden over vender den internationale succes PIAF! THE SHOW tilbage med en helt ny produktion. Nu får danske publikummer mulighed for at opleve den anmelderroste hyldest til Édith Piaf i en ny og mere intens sceneforestilling, når showet indtager Det Kongelige Teater, Gamle Scene den 9. maj 2027. Billetsalget starter onsdag d 13. maj 2026. 

En hyldest til Édith Piafs liv og musik

PIAF! THE SHOW – HYMNE À LA MÔME er den officielle internationale sceneforestilling dedikeret til Édith Piaf og hendes musikalske arv. Forestillingen tager publikum med ind i Piafs univers gennem hendes største sange, stærke fortællinger og en scenografi, der hylder den ikoniske franske kunstners liv og karriere. 

I centrum står den internationalt anerkendte sangerinde Nathalie Lermitte, som af både publikum og anmeldere er blevet fremhævet for sin evne til at genskabe Piafs stemme, nærvær og følelsesmæssige intensitet på scenen. 

En ny og mere immersiv produktion

Den nye version af PIAF! THE SHOW er udviklet med fokus på at skabe en endnu mere omsluttende oplevelse. Forestillingen kombinerer live-musik, visuelle elementer, arkivmateriale og moderne sceneteknologi i en produktion, der bringer publikum tættere på Piafs historie og musik. 

Showet er produceret og instrueret af Gil Marsalla og Directo Prod og har allerede opnået stor international succes gennem omfattende turnéer i mere end 50 lande. 

En af verdens største fransksprogede sceneproduktioner

Med over 200 planlagte forestillinger på den aktuelle verdensturné cementerer PIAF! THE SHOW sin position som en af succesfulde fransksprogede liveproduktioner nogensinde! 

Forestillingen har gennem årene modtaget ros fra både internationale medier og personer tæt på Édith Piafs eftermæle for sin autentiske og respektfulde tilgang til materialet. 

En følelsesladet koncertoplevelse

PIAF! THE SHOW – HYMNE À LA MÔME er skabt for både dedikerede Piaf-beundrere og nye generationer, der ønsker at opleve musikken, historien og stemningen omkring en af Frankrigs største musikikoner. Hvis du vil med kan du opleve showet i Det Kongelige Teater i København, på den Gamle Scene d. 9. maj 2027. Billetsalget er nu startet, den 13. maj kl 10:00, og du kan fange dine billetter her: 

Til Billetsalg