Den amerikanske duo The Lemon Twigs gæster Lille VEGA den 21. september 2026 med deres karakteristiske blanding af klassisk popsangskrivning, indierock og overdådige harmonier.
Brødrene Brian og Michael D’Addario har på få år etableret sig som nogle af de mest spændende sangskrivere på den moderne indierockscene. Med fem anmelderroste album bag sig har duoen netop udgivet med albummet Look For Your Mind!.
På den udgivelse fortsætter The Lemon Twigs deres kærlighedserklæring til klassisk rock og tidløs popsangskrivning. Med inspiration fra kunstnere som The Beatles, The Beach Boys og Queen kombinerer duoen storladne melodier, eksperimenterende arrangementer og flerstemmige harmonier i et lydunivers, der både føles nostalgisk og forfriskende nutidigt.
The Lemon Twigs slog for alvor igennem med debutalbummet Do Hollywood, produceret af Jonathan Rado fra Foxygen. Albummet blev mødt af begejstrede anmeldelser og placerede hurtigt brødrene blandt de mest interessante nye navne på den internationale indie- og rockscene.
Siden da har duoen fortsat deres kreative udvikling med album som Everything Harmony fra 2023 og A Dream Is All We Know fra 2024, hvor fokus på klassisk sangskrivning og detaljerige arrangementer har været omdrejningspunktet.
Når The Lemon Twigs indtager Lille VEGA mandag den 21. september 2026, bliver det med et liveformat, der har gjort duoen kendt for deres stærke scenetilstedeværelse og musikalske præcision. Publikum kan forvente slidstærke melodier, store harmonier og en koncertoplevelse, der balancerer mellem klassisk pop og eksperimenterende indierock.
Koncerten finder sted i Lille VEGA i København V mandag den 21. september 2026 kl. 20.00 og billetsalget er i fuld gang!