Musik

The Blaze bringer festen til K.B. Hallen

23.10.2023 Skrevet af Signe K

Er du klar til en dansefest, der byder på elektronisk musik i verdensklasse og det vildeste lysshow? Så kan du godt sætte kryds i kalenderen den 16. april 2024, hvor The Blaze bringer deres storslåede show til K.B. Hallen. Den franske house-duo er kendt for at skabe elektrificerende koncertoplevelser, der efterlader publikum i ekstase, så du kan godt begynde at glæde dig! 

Køb billet her

Hvem er The Blaze?

The Blaze består af de talentfulde fætre, Guillaume og Jonathan Alric, der begge har en baggrund inden for filmkundskab og fotografi. Duoen er kendt for deres helt særlige signaturlyd, der består af gennemborende – næsten mystiske – vokaler. Denne lyd sikret The Blaze international stjernestatus inden for elektronisk musik.

De to fætre fik deres store gennembrud med sange som 'Virile' og 'Territory' fra EP'en af samme navn, ledsaget af imponerende musikvideoer. Disse videoer og sange har vundet flere priser og har over 100 millioner visninger. Kritikere og fans verden over har hyldet dem for deres lyd, der kombinerer dybe vokaler med polerede og skarpe produktioner.

Elektronisk fest i verdensklasse

Danske fans har haft fornøjelsen af at opleve stjerneduoen på dansk jord af flere omgange. I 2022 gæstede the Blaze Roskilde Festival, hvor de leverede en sublim koncert på Orange Scene. Gruppen gentog succesen på dette års Musik I Lejet, hvor de var hovednavn. I 2024 gør The Blaze igen stop i Danmark, når de tager på arena-tour i forlængelse af deres seneste album ”The Jungle”. Her indtager de K.B. Hallen med deres fængende, franske House-rytmer og vilde visuelle effekter. Det bliver uden tvivl en fest, du sent vil glemme.

Information om koncerten

Koncerten finder sted den 16. april 2024 i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg.

Billetsalget starter fredag den 27. oktober kl. 10.00 på Billetlugen.dk

Der er meldt få billetter tilbage! Vil du med til festen, er det en god idé at sikre dig din billet nu. 

Find billetter