Den soulfulde singer-songwriter Teddy Swims vender endelig tilbage til Danmark med sin mægtige stemme og store hits. Koncerten blev først annonceret i Store VEGA, men blev lynhurtigt udsolgt! Grundet den store interesse er koncerten nu flyttet til K.B. Hallen – Skal du med?
Hvis navnet Teddy Swims ikke vækker genklang, gør hans musik det helt sikkert. Teddy Swims, der er født Jaten Dimsdale, dedikerede allerede som barn sit liv til musikken, men det var først i 2019, at han brød igennem. Da han begyndte at streame cover-sange fra sit hjemmestudie, satte det ild til internettet med millioner af views på TikTok og YouTube. Nu er han tilbage med sit eget materiale og et album, der går dybt ind i hans personlige rejse mod selvaccept.
Teddy Swims er kendt for hans slagkraftige vokal. Hans lyd kan beskrives som en blanding af soul og R&B med elementer af rock, hip-hop og country.
Hvornår? Koncerten med Teddy Swims finder sted 1. maj 2024 og er planlagt til at starte kl. 20.00.
Hvor? Koncerten afholdes i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg
Billetsalget starter fredag 15. december kl. 10.00 på Billetlugen.dk.
Sidst Teddy Swims besøgte Danmark, spillede han for en næsten udsolgt sal i DR Koncerthuset. Så forventningerne er tårnhøje til, når sangeren indtager K.B. Hallen.