Den engelske popstjerne Jessie Ware indtager K.B. Hallen den 18. november som en del af The Superbloom Tour 2026. Billetsalget starter den 23. kl. 09.00.
Jessie Ware er klar til endnu engang at forvandle en koncertsal til et pulserende dansegulv, når hun vender tilbage til Danmark – denne gang med et nyt album i bagagen. Med Superbloom, der udkommer den 17. april, tager hun hul på et nyt kapitel i karrieren, hvor disco, pop og euforisk energi igen er i centrum.
Ved sin seneste optræden i Danmark på Roskilde Festival i 2024 begejstrede hun både publikum og anmeldere. Soundvenue kvitterede med fem stjerner og beskrev koncerten som en “hedonistisk natklub” – en beskrivelse, der meget præcist indkapsler Wares særlige liveformat.
Siden debutalbummet Devotion i 2012 har Jessie Ware etableret sig som en af de mest markante stemmer på den internationale popscene. Især med albummerne What’s Your Pleasure? (2020) og That! Feels Good! (2023) gennemgik hun et markant stilskifte, hvor hun omfavnede et mere klubbet og dansabelt univers. Resultatet blev både kritikerros og kommerciel succes med topplaceringer på den britiske albumhitliste.
De første singler fra Superbloom – herunder “Ride” og “I Could Get Used to This” – peger på, at Jessie Ware fortsætter i det festlige spor med fokus på groove, strygere og stærk floor appeal.
Når hun indtager K.B. Hallen til november, er der derfor lagt op til en aften fyldt med pop, disco og ren koncert-eufori. Skal du med? Billetsalget starter torsdag den 23. kl. 09.00 lige her: