Den 29. april 2025 bliver en magisk aften i København, når den internationale popstjerne AURORA indtager scenen i K.B. Hallen. Kendt for sin unikke vokal og dragende sceneshow, er AURORA klar til at give sin største danske koncert nogensinde.
AURORA er en af Norges mest succesfulde musikere. Hendes gennembrud kom med hittet "Runaway" fra debut-EP'en "Running With Wolves" (2015), en smuk ballade, der har opnået over 800 millioner streams på Spotify. Siden da har hun udgivet flere succesfulde albums, der har markeret hende som en international stjerne.
Udover sine egne albums har AURORA bidraget med musik til Disney's "Frozen II" og tv-serien "Girls". Hun har også samarbejdet med kendte navne som The Chemical Brothers og Tom Odell, hvilket har sikret hende fans over hele verden.
AURORA er nu aktuel med sit fjerde album, "What Happened to the Heart". Dette album, som hun beskriver som sit mest personlige, udforsker temaer som klimakrisen og vores forhold til naturen. Danske fans kan glæde sig til at opleve både nye numre og klassiske favoritter live i K.B. Hallen.
Hvor? AURORA spiller i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg
Hvornår? Koncerten finder sted d. 29. april 2025
Hvordan køber jeg billet? Billetsalget starter 10. juni kl. 10.00 på Billetlugen.dk