Musik

Nas indtager K.B. Hallen med sit ikoniske debutalbum ’Illmatic’

19.04.2024 Skrevet af Signe K.

Det er 30 år siden, at Nas udgav sit ikoniske debutalbum ’Illmatic’. Det fejrer Queensbridge-legenden med at tage på turné med sin "Illmatic 30 Year Anniversary Tour", og den 25. oktober 2024 gør han stop ved K.B. Hallen i København.

Læs mere

Illmatic 30 Year Anniversary Tour

For 30 år siden udgav en da 20-årig Nas sit ikoniske debutalbum ’Illmatic’. Albummet er bredt anerkendt som et af de største og mest indflydelsesrige hip hop-albums nogensinde og indeholder sange som ”N.Y. State of Mind”, ”The World Is Yours” og ”It Ain’t Hard to Tell”. I anledning af albummets 30-års jubilæum tager Nas på turné i Europa og Storbritannien til efteråret, og her venter en helt særlig aften med ’Illmatic’ i centrum. Nas vil nemlig optræde med ’Illmatic’ i sin helhed.

Der er god grund til at hylde Nas’ ikoniske debutalbum. ’Illmatic’ er nemlig ikke kun et af hip hoppens bedste albums, men også en af de største plader på tværs af alle genrer. Hver linje er personlig, målrettet og betydningsfuld og tegner et levende billede af, hvad det betød at vokse op i New York i 90’erne.

Illmatic 30 Year Anniversary Tour” kommer til K.B. Hallen i København fredag 25. oktober.

Info om koncerten

Hvornår? Nas giver koncert i København d. 25. oktober 2024

Hvor? Koncerten med Nas finder sted i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg.

Hvordan får jeg billet? Billetsalget starter torsdag 25. april kl. 10 på billetlugen.dk

Køb billet