Photo: Theo Cottle Photo: Theo Cottle
Musik

Fontaines D.C. giver koncert i K.B. Hallen d. 9. november

26.04.2024 Skrevet af Louise M.

Snart udsender det anmelderroste band Fontaines D.C. deres fjerde studiealbum "Romance", og kort efter gæster de K.B. Hallen, hvor de vil give deres hidtil største venue-koncert på dansk jord. Koncerten finder sted d. 9. november 2024.

Stjerneregn til anmeldernes yndlinge

Fontaines D.C.'s nyeste single "Starburster" er blevet modtaget med massiv ros de sidste uger, og det tegner godt for deres fjerde studiealbum "Romance", som står til at udkomme d. 23. august i år. Generelt har dublin-kvintetten været lidt en anmelder-darling herhjemme, og soundvenue lvitterede da også med hele 5 stjerner, da bandet sidste gang besøgte et pakket Store VEGA.

Godfatherne fra Dublin City

Fontaines D.C. udsprang af Dublins pulserende musikscene i 2014, da en flok ambitiøse musikere forenede deres kræfter omkring en fælles fascination af irsk poesi og amerikansk litteratur. Med inspiration fra karakteren Johnny Fontane i "The Godfather" tilføjede de subtilt "D.C." for Dublin City til deres navn, hvilket ikke kun hyllede deres hjemby, men også adskilte dem fra en tilsvarende amerikansk gruppe.

Bandet, bestående af Grian Chatten, Carlos O'Connell, Conor Curley, Conor Deegan III og Tom Coll, fandt sammen under deres musikstudier. De indledte deres rejse med selvudgivne singler og energiske liveoptrædener, inden de fik øjnene op for Partisan Records i 2018.

Den seneste udgivelse, "Skinty Fia," fra 2022 markerede en milepæl for bandet, da den stormede til tops på både de irske og britiske albumlister. Med rå, poetiske elementer og en eklektisk lydprofil tegner fremtiden lys for Fontaines D.C., der fortsætter med at udfordre og forføre lyttere verden over.

Info om koncerten og billetter

Hvor? Fontaines D.C. spiller i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg

Hvonår? Koncerten finder sted lørdag d. 9. november 2024

Hvad koster billetterne? Billetpriserne starter fra 350 kr. ex gebyr

Hvordan køber jeg billet? Billetsalget starter fredag d. 3. maj kl. 10.00 på Billetlugen.dk

Til billetsalget