Den svenske singer/songwriter og rockikon, Thåström, er tilbage! Til efteråret udgiver han sit 11. album og i foråret 2025 tager han på stor arenatour med stop i K.B. Hallen 8. marts.
Thåström er tilbage! Næste år drager den meget roste singer/songwriter på en stor arenatour med hele 13 shows. Danske fans kan sætte kryds i kalenderen 8. marts 2025, hvor tourbussen gør stop ved K.B. Hallen i København. Koncerten i K.B. Hallen bliver den svenske sangers hidtil største koncert på dansk jord.
Som prikken over i'et udgiver Thåström i efteråret 2024 sit 11. album, så der er i den grad noget at se frem til.
Thåström er kendt for at levere fede liveoptrædener, og mange af hans tidligere koncerter i Danmark har da også modtaget 5- og 6-stjernede bedømmelser fra anmelderne.
Med sin store karisma og musikalske intensitet har Thåström formået at blive mere relevant for hvert år, der går. I dag er hans betragtninger mere intime, arrangementerne mere åbne og tempoet lavere, men hans lydbillede bevarer den samme følelse af akut nødvendighed. Det er med til at forklare, hvordan den svenske sanger både har formået at fastholde sit gamle publikum, mens han konstant tiltrækker nye generationer af fans.
Hvor? Thåström spiller i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg
Hvonår? Koncerten finder sted lørdag d. 8. marts 2025
Hvordan køber jeg billet? Billetsalget starter torsdag d. 16. maj kl. 10.00 på Billetlugen.dk