Det sker

Niels Hausgaard tager på turné i 2025 med nyt show

09.10.2024 Skrevet af Signe K

Niels Hausgaard tager på turné i 2025 med showet "Hvorfor hader René en blålig Renault", hvor han igen med humor og alvor skildrer det danske folk. Sidste gang Niels Hausgaard annoncerede nye shows, blev billetterne revet væk, og intet tyder på, at det bliver anderledes denne gang.

Niels Hausgaard vender tilbage med ny turné

Glæd dig til endnu en skarp, underfundig og hjertevarm turné, når Niels Hausgaard igen drager på landevejen i 2025. Med sin nye forestilling "Hvorfor hader René en blålig Renault" inviterer han publikum med ind i sin verden af humor og eftertænksomhed. Hausgaard har en unik evne til at sætte ord på "os" – vores hverdag, vores små sejre og nederlag, og den evige kamp mod usynlighed.

Til næste år kan du opleve Hausgaard live, når han drager på turné. Med sig har han den talentfulde Rikke Thomsen, og sammen vil de skabe en koncertoplevelse, der både vil røre og underholde.

”Hvorfor hader René en blålig Renault”
Jeg er ikke kunstner, skriver ikke værker
Jeg skriver sange af begrænset gyldighed
Jeg er optaget af at fortælle om “os”
Jeg kan godt lide “os”
Vi er sjove, rørende og nederdrægtige
Vi er alt det materiale, jeg kan ønske mig
“Os” og vores fælles skæbne
Og vores fortvivlede kamp mod usynlighed
Det er den fortælling, jeg hylder
Fortællingen om “os”
Niels Hausgaard

Info om showet

Hvornår? Niels Hausgaard tager på turné i starten af 2025. 

Hvor? Showet kan opleves flere steder i landet, bl.a. Skråen i Aalborg og Glassalen i Tivoli.

Hvornår starter billetsalget? Billetsalget starter d. 10. oktober på Billetlugen.dk. 

Til billetsalget