Foto: Prime Video
I slutningen af 2023 udkom Prime Videos helt nye og store danske satsning indenfor TV-underholdning "LOL: Den der ler sidst". Showet går i al sin enkelhed ud på at lade en række danske komikere, skuespillere og andre sjove mennesker dyste om, hvem der bliver den sidste til at le. Showets første sæson lagde hårdt ud fra start med et cast bestående af:
Programmet er en dansk version af Prime Videos globale format LOL: Last One Laughing, der i øjeblikket produceres i over 20 lande.
Obs! Spoiler: vinderen af sæson 1 bliver afsløret i denne tekst!
TV-successen har netop afsluttet første sæson i den danske udgave, og vinderen blev Martin Brygmann, der således kunne uddele 100.000 kr. til et velgørende formål efter eget valg.
Martin Brygmann valgte at donere pengene til Skovsgaard på Langeland, som han efter eget udsagn har besøgt mange gange og holder rigtig meget af. Naturdestination Skovsgaard er for mange en gemt og lidt ukendt perle på Langeland. Skovsgaard Gods og dets tilhørende arealer er ejet af Danmarks Naturfredningsforening og arbejder med biodiversitet, naturbeskyttelse og især med at give store naturoplevelser til børn og voksne.
Skovsgaard åbner for besøgende til påske d. 22. marts 2024, men du kan faktisk allerede nu booke et naturophold for hele familien, hvor I overnatter i tipitelt, laver mad over bål og kommer tættere på naturen og hinanden.