Sommeren nærmer sig, og det samme gør det årlige spørgsmål: Hvilken sang bliver årets sommerhit? Den uundgåelige melodi, der følger dig fra festivallejren til strandturen og sommerfesten.
Mens vi spændt venter på at finde ud af, hvilken sang der bliver sommerhittet anno 2024, tager vi en tur tilbage og kigger på de sange, der har toppet Billboard Hot 100 de seneste 20 somre. Hvor mange af dem kan du huske?
Confessions Part II – Usher
Nogle gange har man bare brug for at lette hjertet, og det fik Usher os til i sommeren 2004, hvor han dominerede hitlisterne med sin smooth R&B-banger "Confessions Part II". Med en kombination af følsomhed og groove, blev det en sang, vi alle sang med på, mens vi dansede natten væk og følte os lidt mere forstået.
We Belong Together – Mariah Carey
Sommerhits behøver ikke altid om handle om sol og good times. I 2005 mindede Mariah Carey os om, at kærlighed og sommer går hånd i hånd med den episke ballade "We Belong Together". Kæmpehittet blev hurtigt en uundgåelig sang om hjertesorg og genforening, som der blev skrålet med på for fuld skrue i sommervarmen.
Promiscuous – Nelly Furtado feat. Timbaland
Samarbejdet mellem Nelly Furtado og Timbaland har resulteret i mange episke sange. I 2006 skabte de den ultimative flirte-anthem med "Promiscuous". Sangen blev lynhurtigt en favorit på dansegulvene, hvor vi alle dansede som om, der ikke var noget i morgen.
Umbralla – Rihanna feat. Jay-Z
Sommeren 2007 var en våd affære (ihvertfald i Danmark), så det er meget passende, at årets helt store sommerhit blev "Umbrella" af Rihanna og Jay-Z. Det ikoniske "ella, ella"-omkvæd blev en ikonisk tekst, som alle kunne synge med på, mens vi dansede rundt med en (imaginær) paraply.
I Kissed a Girl – Katy Perry
Katy Perry cementerede sin plads som en af verdens største popstjerner med sangen "I Kissed a Girl", der toppede hitlisterne i sommeren 2008. Med et miks af en lækker popmelodi og catchy lyrics var sangen den perfekte sommercocktail, der gav os lyst til at tage en masse cherry chapstick på og danse rundt i sommervarmen.
I Gotta Feeling – The Black Eyed Peas
Ingen fest var komplet uden denne optimistiske banger fra The Black Eyed Peas i sommeren 2009. "I Gotta Feeling" blev hurtigt en hymne for gode tider, hvor vi alle kunne råbe "Tonight's gonna be a good night!" og tro på det.
California Gurls – Katy Perry feat. Snoop Dogg
Sol, strand og farverige vibes - Katy Perry og Snoop Dogg bragte Californien til resten af verden. Denne sommerklassiker kombinerede catchy pophooks med Snoop Doggs laid-back rap, og resultatet var et uundgåelig sommerhit, der mindede os om, at sommeren handler om sjov, fest og lidt glimmer.
Party Rock Anthem – LMFAO feat. Lauren Bennett & GoonRock
Kan du huske den sommer, hvor shuffle-dansen indtog dansegulvet? Det kan vi takke LMFAO for, der leverede det uundgåelige sommerhit "Party Rock Anthem". Denne energibombe af en sang satte gang i dansegulvene med sin uforglemmelige hook "Every day I'm shufflin".
Call Me Maybe – Carly Rae Jepsen
Et telefonnummer og en melodisk krog var alt, Carly Rae Jepsen havde brug for til at dominere sommeren 2012 med "Call Me Maybe". Denne uventede pop-perle tog verden med storm med sin fængende melodi og sjove, flirtende tekst.
Blurred Lines – Robin Thicke feat. T.I. + Pharrell
"Blurred Lines" af Robin Thicke, T.I. og Pharrell var ikke til at undgå i sommeren 2013. Selvom sangen skabte kontroverser med sin tekst og musikvideo, kunne ingen benægte dens catchy melodi, der satte gang i dansegulvene til sommerens fester.
Fancy – Iggy Azalea feat. Charli XCX
Med "Fancy" satte Iggy Azalea og Charli XCX standarden for sommeren 2014. Sangen oser af stil og attitude, der fik os til at indtage dansegulvet med en helt ny selvtillid. Og hvem kan huske den ikoniske musikvideo inspireret af filmen "Clueless"?!
Cheerleader – OMI
"Cheerleader" af OMI var det opløftende og glade sommerhit, vi alle havde brug for i 2015. Med sin lette, reggae-inspirerede rytme og charmerende tekst spredte sangen smil og god stemning overalt.
One Dance – Drake feat. WizKid & Kyla
"One Dance" af Drake, WizKid og Kyla var den uimodståelige rytme, der dominerede sommeren 2016. Med sine afrobeat vibes og smooth produktion blev sangen hurtigt en favorit til både afslappende stranddage og sene sommernætter.
Despacito – Luis Fonsi & Daddy Yankee feat. Justin Bieber
Sommeren 2017 blev en tid, hvor vi alle sang skraldespansk som aldrig før. Kæmpehittet "Despacito" var nemlig slet ikke til at komme udenom og blev hurtigt en globalt fænomen, hvilket sangens mere end otte billioner(!) afspilninger på YouTube vidner om.
In My Feelings – Drake
Sommeren 2018 blev invaderet af Drakes "In My Feelings," og pludselig dansede vi alle til den virale Kiki Challenge. Med sin catchy hook og spørgsmål "Kiki, do you love me?" blev sangen en øjeblikkelig sensation, og sociale medier blev oversvømmet med videoer af folk, der hoppede ud af biler og dansede ved vejsiden.
Old Town Road – Lil Nas X feat. Billy Ray Cyrus
Lil Nas X's "Old Town Road" var ikke til at komme udenom i sommeren 2019. Her tog vi alle en tur ud på landet med en unik blanding af country og rap. Denne uventede fusion blev hurtigt et globalt hit, der slog rekorder og toppede hitlister verden over.
Rockstar – DaBaby feat. Roddy Ricch
DaBaby og Roddy Ricchs kæmpehit "Rockstar" bragte intens energi og rå attitude til en tid, der ellers var præget af usikkerhed. Uanset om vi var hjemme i lockdown eller på en socialt distanceret sammenkomst, fik "Rockstar" os til at føle os som superstjerner.
Butter – BTS
Sommeren 2021 blev smørblød og glat takket være BTS og deres megahit "Butter". Med sin lette, funky rytme og fængende lyrik blev sangen soundtracket til utallige sommeraftener fyldt med dans og fest.
As It Was – Harry Styles
På papiret var Harry Styles' "As It Was" måske ikke et selvskrevet sommerhit. Med sin nostalgiske melodi og indadskuende tekster fik sangen os til at reflektere over fortiden, men det havde vi åbenbart brug for i 2022. Sangen blev hurtigt et kæmpe hit og er stadig blandt de mest streamede sange nogensinde på Spotify.
Last Night – Morgan Wallen
Med sin autentiske countryvibe og ærlige tekster blev "Last Night" hurtigt et hit, der spillede på både radioer og playlister verden over i sommeren 2023. Sangen handler om de øjeblikke, vi husker og dem, vi helst vil glemme, hvilket gjorde den til et perfekt soundtrack for sommerens op- og nedture.
Hvilken sang, der bliver soundtracket på vores sommer, må tiden vise. Listen over de seneste 20 års sommerhits viser ihvertfald, at årets sommerhit kan komme fra mange forskellige genrer og artister. Mens streamingtjenester og sociale medier spiller en stor rolle, kan vi også forvente, at platforme som TikTok vil have en stor indflydelse på, hvilken sang der ender med at definere sommeren 2024. Vi glæder os til at se årets landeplage indtage playlisterne, radioen og sommerfesterne.