I et nyt opslag på Instagram deler Rihanna et glimt fra en sen nat i indspilningsstudiet. Klippet viser hende ved mixerpulten, i samtale med samarbejdspartnere og omgivet af studieudstyr. Der er ingen lyd af ny musik, men teaseren er ikke til at tage fejl af: Ny musik er på vej!
Rygterne om Rihanna og et stort comeback har cirkuleret længe. I løbet af 2025 florerede der massive spekulationer om, at superstjernen både ville annoncere et nyt album og stå på plakaten til Roskilde Festival. Ingen af delene blev til virkelighed – og fans måtte endnu en gang væbne sig med tålmodighed.
Nu har Rihanna dog selv pustet til ilden.
Der er igen bevægelse omkring Rihanna. Verdensstjernen har delt et nyt glimt fra et indspilningsstudie, og det har naturligt sat gang i spekulationerne om, hvorvidt hendes længeventede album endelig er på vej.
I et nyligt opslag på det sociale medie Instagram viser hun en sen nat, der begynder med arbejde for hendes brand Savage X Fenty og slutter i et studie omgivet af producere og lydudstyr. Selve musikken får vi ikke lov at høre – men billederne taler deres tydelige sprog; Ny musik er i vente!
Siden udgivelsen af Anti i 2016 har Rihanna ikke udgivet et fuldt studiealbum. I mellemtiden har hun fokuseret på forretning, moderskab og udvalgte musikprojekter, men fans har i årevis ventet på det næste kapitel – ofte omtalt som “R9”.
Det nye studieklip er derfor det mest konkrete livstegn fra albumprocessen i lang tid. At hun selv vælger at dele øjeblikket, bliver af mange tolket som et signal om, at noget reelt er under opsejling.
Der er endnu ingen officiel udmelding om, hvad optagelserne skal føre til. Det kan være alt fra en enkelt single til et fuldt albumprojekt. Opmærksomheden omkring opslaget har fået fans til at håbe på mere end blot en løs udgivelse. Men indtil videre må vi nøjes med studiebillederne og væbne os med tålmodighed og håb!