Det sker

Påskeferieguide: 4 oplevelser for børnefamilier

14.03.2024 Skrevet af Louise M.

Snart starter påskeferierne for børnefamilier landet over, og selvom I måske har planlagt en påskefrokost eller to, er der stadig mange fridage, man kan bruge på gode oplevelser. Her har vi samlet en række forestillinger, som er målrettet familiens yngste og deres forældre og bedsteforældre. 

Dyrene i Hakkebakkeskoven i Glassalen i Tivoli

En af påskens helt store begivenheder er åbningen af Tivoli i København. Den gamle have slår dørene op for besøgende lørdag d. 23. marts, hvor klassikeren Dyrene i Hakkebakkeskoven også har repremiere i Glassalen. 

Hakkebakkeskoven er fuld af forskellige dyr. Klatremusen, der elsker musik; Harepus, der bager kager; Den rare Bamsefar; og den lille Skovmus, der bare gerne vil have, at alle er gode venner. Dyrene lever i fordragelighed under skovens love. Men noget truer freden. Mikkel Ræv elsker at spise sine naboer og kun ved at holde sammen – forskelle til trods – kan skovens øvrige dyr klare skærene.

Hvor? I Tivoli i København

Hvornår? Fra 23. - 30. marts 2024

Pris? Billetprisen starter fra 175 kr. og er inklusive adgang til Tivoli på hele spilledagen

Køb billet

MGP Mega Show i Herning

Sad dit barn klistret til TV-skærmen, da MGP 2024 blev vist? Så er der godt nyt! D. 23. marts samles deltagerne endnu engang til et brag af et genforeningsshow i Jyske Bank Boksen. Der vil være popcorn, musik og kendte værter fra DR Ramasjang til at sikre, at alle får en fest! Glæd jer til en overdådig MGP-oplevelse - så kan påskeferien ikke starte bedre.

Hvor? I Jyske Bank Boxen i Herning

Hvornår? d. 23. marts 2024

Pris? Billetprisen starter fra 295 kr.

Køb billet

Børste Live Show i Jyske Bank Boxen

Børste er lynhurtigt blevet en favorit hos familiens yngste, og med god grund! Det kære og sjove pindsvin har indtaget sendefladen på DR Ramasjang med sine hyggelige og finurlige eventyr og oplevelser, og nu kan dine børn få lov at opleve ham helt tæt på live.  Børnene vil blive trukket ind i Minisjang Universet med de populære sange som "Hjulene på bussen", "Borte-Tit" og "Omvendt dag", der vil skabe genklang i alles hjerter og få børnene til at synge med af fuld hals. Børste og hans nye ven optræder sammen og vil inddrage publikum i showet, hvor børnene vil få rig mulighed for at danse med og deltage aktivt i forestillingen.

Hvor? I Jyske Bank Boxen i Herning

Hvornår? D. 23. marts 2024

Pris? Billetprisen starter fra 150 kr.

Køb billet

Skovsgaard på Langeland

Naturdestination Skovsgaard på Langeland åbner til påsken, og de har et væld af sjove aktiviteter for hele familien på programmet! På sæsonens første åbningsdag d. 23. marts er der gratis bobler og sodavand til de første 100 gæster, og hele dagen er der gang i Herregårdskøkkenet i Hovedbygningen, hvor der kan smages på bærkompot, hjemmelavede pandekager og andre lækkerier.

Derudover bliver der indviet nye vandreruter med sti-vennerne, åbnet en ny udstilling, afholdt VILD MAD workshop, og du kan komme på en guidet biodiversitetstur.

Hvor? Skovsgaard Gods på Langeland

Hvornår? Skovsgaard har første åbningsdag i sæsonen d. 23. marts 2024

Pris? Dagsbilletter fra 100 kr.

Køb billet