Tornerose er en historie, de fleste kender – men du har måske aldrig set den fortalt som klassisk ballet. Nu har du chancen, når det ukrainske balletkompagni Classical Ukrainian Ballet Etoile gæster K.B. Hallen med en opsætning, der kombinerer musik, dans og visuelle scener i absolut topklasse.
Forestillingen er baseret på Tchaikovskys kendte musik og den originale koreografi af Marius Petipa – men du behøver ikke være balletekspert for at blive grebet. Det er en oplevelse, hvor du læner dig tilbage og lader dig føre med af eventyret.
I balletten følger vi prinsesse Aurora, der på sin fødselsdag bliver ramt af en mørk forbandelse. Med Tchaikovskys musik som lydspor og dansernes bevægelser som sprog foldes historien ud scene for scene – fra hofballetter og fortryllede haver til konfrontationer mellem lys og mørke.
Selvom der ikke bliver sagt ét eneste ord, er det nemt at følge med i den eventyrlige fortælling. Musikken, dansen og de stærke visuelle indtryk bærer dig gennem hele forestillingen – og efterlader dig med fornemmelsen af at have været et andet sted for en stund.
Classical Ukrainian Ballet Etoile består af dansere, der har optrådt på scener i hele Europa. Mange af dem er prisvindere ved internationale konkurrencer, og kompagniet har base i Kyiv. Forestillingen er sat op med stor respekt for den klassiske tradition – men på en måde, der gør det let at være med, også hvis man ikke normalt ser ballet.
Du behøver hverken have læst op på ballethistorie eller kunne kende en pirouette fra en pas de deux. Tornerose i K.B. Hallen er først og fremmest en sanselig oplevelse: Musikken, dansen og den visuelle opsætning taler for sig selv. Hvis du er nysgerrig på ballet – eller bare har lyst til at opleve en smuk forestilling i unikke rammer – er det her en oplagt mulighed.
Hvornår? Balletten Tornerose kan opleves 5. november 2025.
Hvor? Forestillingen spiller i K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg.
Hvornår starter billetsalget? Billetsalget er i gang på Billetlugen.dk.