MGP-festen vender tilbage! I 2027 drager stjernerne fra MGP igen på tour og tager årets største hits med ud til otte danske byer. Det officielle billetsalg til MGP Tour 2027 starter torsdag den 8. oktober kl 12:00!
Glæd dig til et festfyrværkeri af musik, lys, farver og masser af MGP-magi, når MGP Tour for tredje år i træk ruller ud i Danmark fra marts til juni 2027.
Efter sidste års rekord med mere end 30.000 solgte billetter og flere udsolgte shows er MGP Tour klar til endnu en omgang. Denne gang bliver der mulighed for at opleve showet i Aalborg, Næstved, Hillerød, Aabenraa, Odense, København, Roskilde og Aarhus.
Vil du være blandt de første til at sikre billetter til MGP Tour 2027? Allerede mandag den 5. oktober kl. 12.00 åbner det eksklusive presale.
Det officielle billetsalg starter først torsdag den 8. oktober kl. 12.00, så med presale får du mulighed for at sikre billetter og gode pladser før det almindelige billetsalg åbner. Skriv dig op her:
MGP Tour er liveturnéen, hvor stjernerne fra TV-showet MGP tager årets sange med ud på de danske scener.
Her kan børn og voksne synge med på deres yndlingssange, danse og opleve den helt særlige MGP-stemning på nært hold. Publikum kan se frem til et 1,5 time langt show med årets MGP-stjerner og velkendte værter fra TV, der guider publikum gennem aftenen med masser af sjov og energi. Der bliver skruet op for både musik, koreografier, lys og lyd, når årets største MGP-hits indtager scenen.
I 2027 får turnéen også tre nye arenaer på ruten. I Aalborg rykker MGP Tour ind i Gigantium, mens showet i København indtager Bella Arena. Samtidig kommer MGP Tour for første gang til Aabenraa.
Inden showet bliver der igen mulighed for at gå på opdagelse i MGP Tours Fanzone med workshops, underholdning og aktiviteter for hele familien.
Vil du med til MGP-festen i 2027? Det officielle billetsalg til MGP Tour 2027 starter torsdag den 8. oktober 2026 kl. 12.00.
Gør dig klar til fællessang, dans, årets største MGP-hits og masser af stjernestøv, når MGP Tour 2027 rammer otte danske byer. Kig med her: