Det sker

Hannah Montana fejrer 20 år: Miley Cyrus vender hjem i stort Disney+-special

23.02.2026 Skrevet af Marie H.

Det er tid til at finde den blonde paryk frem igen. Hannah Montana er officielt tilbage! Disney+ har netop offentliggjort en helt ny “Hannah Montana 20th Anniversary Special”, der lander på streamingtjenesten den 24. marts 2026 - præcis 20 år efter den populære Disney Channel-serie først så dagens lys.  

Going back to where it all began

Hvis man troede, at nostalgien allerede havde toppet med den helt store ”2016-trend”, kan man godt tro om igen. Lige nu eksploderer internettet i lilla glitter! 

Hannah Montana var mere end bare en teenageserie. Den blev et globalt fænomen og gjorde Miley Cyrus til superstjerne nærmest fra den ene dag til den anden. Med historien om Miley Stewart, der balancerede et almindeligt high school-liv med en hemmelig identitet som popikon, ramte serien en generation midt i drømmen om at kunne være både helt almindelig og helt ekstraordinær på samme tid. 

Den kommende jubilæumsspecial er ikke en genskabning eller en ny sæson, men en kærlig fejring af arven. Disney+ lover en intim og følelsesladet aften, hvor Miley ser tilbage på rejsen, musikken og det fanunivers, der har fulgt hende gennem to årtier. Miley Cyrus udtaler selv på sit seneste instagram-post; Going back to where it all began. Der vil være arkivklip, genskabte ikoniske sets og refleksioner over, hvordan serien formede både hendes karriere og hendes identitet. Det er et gensyn med en æra, der for mange definerede barndom og teenageår. 

Internettet går amok

Men det er ikke kun Disney, der fejrer. Sociale medier som TikTok er allerede gået i fuld “Hannahcore”-mode. Hashtags relateret til serien trender internationalt, og både millennials og Gen Z deler recreations af ikoniske scener og outfits. “Nobody’s Perfect” og “Best of Both Worlds” hitter igen på For You-siden, og 00’er-æstetikken er tilbage med fuld styrke.  

Modeverdenen har også lugtet revivalen. Den spanske modegigant Zara har lanceret en dedikeret kollektion inspireret af Hannah Montana-universet med glimmer, statements og tydelige referencer til seriens ikoniske stil. Low-rise jeans og metallic tops is backl! Det, der engang var teenage-tv, er nu blevet fashion reference. 

Præmiere til marts

Da serien oprindeligt havde premiere i 2006, blev den hurtigt en af Disney Channels største succeser nogensinde. Den kørte i fire sæsoner, affødte en biograffilm og et globalt koncertformat. Den 24. marts 2026 vender vi tilbage til Malibu, til parykken, til dobbeltlivet – og til følelsen af at kunne få “the best of both worlds”.  Skal du også se med? For det skal vi!