Det sker

Dyrene i Hakkebakkeskoven vender tilbage i 2027

23.04.2026 Skrevet af Marie H.

En af de mest elskede familieforestillinger i Tivoli er allerede klar til at gøre comeback. Efter en vellykket spilleperiode hen over påsken er det nu officielt: Dyrene i Hakkebakkeskoven vender tilbage til Glassalen i marts 2027. 

En publikumsfavorit får nyt liv igen

Der er noget helt særligt ved fortællinger, der formår at samle generationer – og netop derfor er det ikke overraskende, at Dyrene i Hakkebakkeskoven allerede nu genopsættes. Forestillingen, som netop har spillet for fulde sale, har endnu engang bevist sin status som en tidløs klassiker, der rammer både børn og voksne. 

Historien om de elskede skovdyr med fængende sange som ’Hip hurra for Bamsefar’ til den uimodståelige ’Peberkagebagersangen’: ”Når en peberkagebager, bager peberbagekager...” har gjort forestillingen til en oplevelse, mange familier ønsker at vende tilbage til – eller opleve for første gang. 

Den samme magi - endnu en gang

At annonceringen for 2027 allerede er ude, vidner om en stor efterspørgsel og et godt show! Publikum har taget så godt imod forestillingen og nu kan du også få mulighed for at opleve den i Tivolis særlige rammer. 

Opsætningen bygger fortsat på Thorbjørn Egners klassiske univers med de velkendte sange og karakterer, som mange allerede kender og elsker. Publikum kan derfor se frem til den samme varme, humor og musikalske kvalitet, der kendetegnede forestillingen i år! 

Sæt kryds i kalenderen

Spilleperioden i 2027 kører henover påsken fra den 20. marts d. 27 marts, og Glassalen i Tivoli danner endnu engang rammen om det farverige univers. 

Hvis årets forestilling er gået din næse forbi – eller hvis du allerede nu ved, at du vil opleve den igen kan du godt begynde at glæde dig! Hakkebakkeskoven er tilbage – og den venter på jer! Billetsalget starter i morgen, fredag den 24. april kl 10, og du kan fange dine billetter her:

Til Billetsalg