Det sker

Bill Bailey vender tilbage til Danmark med nyt show i K.B. Hallen

23.06.2026 Skrevet af Marie H.

Den britiske komiker, musiker og entertainer Bill Bailey vender tilbage til Danmark i 2027 med sit helt nye show Vaudevillean. Den 29. april indtager han scenen i K.B. Hallen, hvor publikum kan se frem til en aften fyldt med skarp humor, musikalsk virtuositet og Bailey's helt særlige evne til at forene komik og fortælling. 

En af Storbritanniens mest elskede entertainere

Bill Bailey har gennem flere årtier etableret sig som en af Storbritanniens mest markante komikere. Med sin karakteristiske blanding af stand-up, musik og improvisation har han opbygget en loyal fanskare verden over og modtaget stor anerkendelse fra både publikum og anmeldere. 

Mange vil kende ham fra tv-programmer som QI, Never Mind the Buzzcocks og kultserien Black Books, men det er især på scenen, Bailey for alvor udfolder sit talent. Hans shows er kendt for at bevæge sig ubesværet mellem intelligent satire, musikalske indslag og absurde observationer om verden omkring os. 

Vaudeville møder moderne comedy

Med Vaudevillean hylder Bill Bailey den klassiske vaudevilletradition – en scenekunstform, der længe før streamingtjenester, tv og radio samlede publikum om musik, komik og spektakulær underholdning. 

Som multitalent og multiinstrumentalist er Bailey den perfekte fortolker af denne tradition. Showet byder på fortællinger fra storbyen, livet på scenen og de mange mærkværdigheder, der gemmer sig i hverdagen. Alt sammen leveret med den charme, varme og skarpe humor, der har gjort ham til et internationalt navn. 

Tilbage efter udsolgte danske shows

Da Bill Bailey sidst gæstede Danmark, spillede han for udsolgte sale i både DR Koncerthuset og Falkoner Salen. Nu får danske fans endnu en chance for at opleve den britiske entertainer live, når han gæster K.B. Hallen med sit nye show. 

Publikum kan forvente en aften med latter, musik og overraskelser – og et gensyn med en kunstner, der fortsat formår at forny sig og begejstre publikum verden over. 

 

Praktisk information 

Bill Bailey – Vaudevillean 
Dato: 29. april 2027 
Sted: K.B. Hallen, København 

Billetsalget starter den 24. juni kl. 10.00. Gå ikke glip af muligheden for at opleve en af Storbritanniens største komikere live på dansk jord og fang dine billetter her:  

Til Billetsalg