HALFEST - THE POWLS på slap line
Skal der være fest?
Ja, det skal der, og du kan godt begynde at glæde dig til, når ingen ringere end THE POWLS for første gang i historien gæster Tørring og erobrer den store scene i Gudenåcenteret.
Efter næsten 35 år på de danske landeveje, og mere end 2000 jobs i bagagen, er THE POWLS blandt de absolut mest erfarne i branchen, og til enhver tid kendt som leveringsdygtige i både latterbrøl fra publikum og propfyldte dansegulve.
THE POWLS optræder med en enestående blanding af musik, comedy og partyspas, tilsat en eksplosiv og energisk sceneoptræden, der garanterer at alle gæster får grinet, sunget, festet og danset sig igennem festen hver eneste gang.
Så tag endelig dine venner under armen, og gør dig klar til en aften fyldt med musik, grin og dans. Der er ingen bedre måde at fejre sensommeren på, end at synge med på alle de store hits og nyde den unikke stemning, som THE POWLS er kendt over hele landet for at skabe.
Alt sammen til tonerne fra kendte hits fra 80`erne og frem til i dag.
Dette er en af grundene til, at THE POWLS har optrådt 25 år i træk på både SMUKFEST og Nibe Festival, samt til utallige firmafester, havnefester, halballer, sommerfester og privatfester.