SHELTER FROM THE STORM – Aalborgs folk- og countryfestival vender tilbage i 2027!
14. og 15. maj 2027 i hele Nordkraft, arrangeret af Skråen
Aalborgs nyeste festival Shelter From The Storm vender tilbage i 2027 og annoncerer første navne
til programmet samt nye venues!
Festivalen kommer ud i alle afkroge af folk, country, americana, indiefolk, folkpunk og alle
lignende genrer.
Som i 2026 lægger festivalen ambitiøst fra land. Festivalen byder på større navne end sidste år, flere
formater og nye venues. Legendariske Billy Bragg er blandt andre at finde på plakaten, når
festivalen lancerer de første navne.
FESTIVAL
Shelter From The Storm 2027 bygger videre på sidste års jomfrufestival. Det er en festival, som
tager dig med ud i alle afkroge af folken- og countryens væsen.
Shelter From The Storm vil ikke sætte grænser op for sig selv, hverken på det kunstneriske område,
hvilke lokationer, der må spilles musik på eller hvilke formater, festivalen vil gøre brug af.
Festivalen skal turde. Den skal tude være organisk. Den skal turde være sin egen. Det skal også
afspejle sig i den blomstrende lokale scene, som festivalen vil give en markant plads til.
Der vil ikke være koncerter i Kedelhallen, men den vil i stedet være et samlingssted for festivalen,
hvor andre tiltag som pladebørs, madtorv, små inspirerende talks og andet vil binde festivalen
sammen. Derimod vil der være koncerter i stort set samtlige andre rum i det gamle kraftværk.
”Sidste år havde vi koncerter i mange rum i Nordkraft, og vi vil udbygge festivalens koncept og
tillade nye aktører at lege med. Også uden for Nordkraft – men i gåafstand. På den anden side af
vejen finder vi PedalPusheren, som vil lave små intime koncerter inde i et cykelværksted og café.
Vores lokale pladeforretning Lakridspizza vil afholde koncerter. Derudover vil Teater Nordkraft
stille en campingvogn til rådighed, som vil danne rammen om alternative koncerteroplevelser. Disse
koncepter lægger sig oven på de suveræne koncerter, vi søsatte sidste år. Her havde vi bl.a.
koncerter i Biffen, i en øvelokaleforrening i kælderen af Nordkraft, på 13. sal med udsigt over
Aalborg (som i år får en pendant inde i Destination Nords lokaler med udsigt over fjorden) samt
koncerter i alle Skråens tre scener”, udtaler programlægger Rune Dollerup, som er en af festivalens
to arrangører.
NORDKRAFT
Skråen er arrangør af festivalen, men alle institutionerne i Nordkraft er med i festivalen. Nordkraft
er et gammelt kulkraftværk midt i Aalborg, som nu fungerer som kulturinstitution for alt fra vores
spillested med flere scener, samt et teater, en biograf, kulturskole, en øvelokaleforening til
restauranter. Det giver festivalen mulighed for at have koncerter andre steder end på spillesteder
samt give publikum muligheder for at opleve intime og særegne kulturoplevelser, som ikke kun er
musik. I år vil Aalborg Bibliotekerne byde sig til med Shared Reading, hvor flere af festivalens
kunstnere sætter en af deres tekster i spil, og publikum kommer til at interagere med sangen, før
kunstneren spiller den til sidst.
”For os er det ekstremt vigtigt, at hele huset er med i processen. Sidste år oplevede vi en synergi
sjældent set i Nordkraft, da hele huset var fyldt med liv, samhørighed, fortællinger og unikke
øjeblikke.”, fortsætter Rune Dollerup.
LINEUP
Festivalen frigiver også samtidig de første acts på årets plakat. Og det bliver større, bedre og vildere
end 2026-udgaven.
Festivalens absolutte hovednavn bliver engelske Billy Bragg, som har været aktiv siden 1977. Han
har en lang historie som samfundskritisk poet med en lang række hits bag side, f.eks. ”A New
England”, ”There Is Power In A Union”, ”Waiting For the Great Leap Forwards” og mange andre.
De senere år har han lavet flere succesfulde albums med Wilco. Det er første gang i 14 år Billy
Bragg spiller i Danmark.
En lang række internationale navne som Asgeir, Amanda Bergman, Jasmine.4.t, Clayton Nile
Young, Sean Rowe, Drayton Farley, Mama’s Broke og andre tilslutter sig ham.
”Vi er glade for dagens annoncering, og det ikke er hele programmet. Billy Bragg, synes vi, er et
kæmpe scoop. Han kommer med noget af den erfaring, som kommer til at spille godt op mod nyere
acts som Mama’s Broke, Lynnie Snow og The Deslondes samt alle de lokale navne. Der ligger
mange historier gemt i vores lineup. Jasmine.4.t er udgivet på Phoebe Bridgers’ pladeselskab, og
Phoebe synger også med på en af hendes sange. Samantha Crain kommer til at spille to koncerter
over weekenden – én stor samt én på 13. sal med udsigt over Aalborg. Islandske Ásgeir er et meget
efterspurgt navn til vores festival, så vi er glade for at kunne opfylde mange ønsker med bookingen
af ham”, siger Troels H. Sørensen, som er den anden del af arrangørgruppen bag festivalen.
Efter sidste års festival efterspurgte mange festivalgæster flere bands og kvinder på scenerne, og det
har festivalen levet op til i år.
”Det samlede program, som bliver endeligt annonceret senere i år, vil afspejle langt flere kvinder på
vores scener. Det er vi glade for, og vi håber det kan være en tendens, vi kan fortsætte ind i 2028 og
fremadrettet. Derudover kommer der markant flere bands og duoer i år. Der vil dog stadig være ”en
mand med guitar, tre akkorder og sandheden. Udgangspunktet for festivalen er stadig den gode sang
og den store lyrik. ”, uddyber Troels H. Sørensen
Der vil snart blive annonceret yderligere navne til festivalen.
Arrangeret mellem:
Skråen, Nordkraft, Sal 13, Øvelokaleforreningen Baghuset, Teater Nordkraft, Azzurra, DGI,
Kulturskolen, Pedalpusheren, Lakridspizza, Aalborg bibliotekerne, VisitNordjylland, TapaTapas,
UngAalborg og Biffen.
FØLGENDE ARTISTER ER BEKRÆFTEDE TIL SHELTER FROM THE STORM 2027:
Billy Bragg (UK)
Ásgeir (IS)
Drayton Farley (US)
Amanda Bergman (SE)
Clayton Nile Young (US)
Samantha Crain (US)
Sean Rowe (US)
Jasmine4t (UK)
The Deslondes (US)
Mama's Broke (CA)
Alberta Cross (SE/UK)
The Wildwoods (US)
Lynnie Snow (UK)
Morgen Helltown & the Lost Cause (DK)
Min veninde Signe (DK)
Stöj Snak (DK)
Sigurvin Sigurdsson (DK)
Vildknøs (DK)
Skråt op (DK)
Felix the Human (DK)
Valøya (DK)
Flere navne tilføjes løbende.
BILLETTYPER
Partoutbillet: 795 kr inkl. gebyr
Støttebillet: 1035 kr inkl. gebyr
Billetter kan erhverves her: https://www.billetlugen.dk/event/shelter-from-the-storm-2027-skraaen22188424/
Du undrer dig måske over, hvad en støttebillet er for noget. Det koster mange penge at lave en stor
festival, men vi vil som udgangspunkt gerne gøre det så billigt som muligt for alle at komme ind til
festivalen. Så har man mulighed for at bidrage med en smule mere til festivalen, så har man
mulighed for at købe en støttebillet. Vi håber på, at festivalen bliver en tilbagevendende
begivenhed, men vi har brug for jeres hjælp. Støttebilletten giver gratis kaffe hele weekenden i
Skråens billetsalg i Kedelhallen.
Yderligere information
Troels H. Sørensen, tlf. 25810745, troels@skraaen.dk
Rune Dollerup; tlf. 26849109, rune@skraaen.dk